Slik fant vi hverandre - ná gávnnadeimme

Det er rart at jeg skriver og snakker om gongen som om det skulle være en person. Men den føles som noe mer enn et instrument.

Ártet go hálan ja čálán dán birra dego livččii olmmoš - dat goŋŋa. Eatnašat eai oppa dieđe ge mii leažžá. Ja go sámegiel bustávaiguin vel čálán, na de orru vel ipmašat. Muhto lea dego livččii heagga das, juoidá eambbo go dušše jápma čuojanas.

Dát lea albma giehtaduodji mii gáibida gievrras albmáid.

Det må sterke armer til for å lage gongene - et tvers igjennom håndverk.

Vi har vært på Paiste fabrikken i Nord Tyskland, vi som holder på å lære oss å bruke gongen i yogaen. Riktignok har jeg en gong allerede som jeg har kjøpt via en annen person og som jeg bruker under avslapning i yogaklassene. Men det var ikke samme rendez-vuos med den som med denne, som nå er på vei til meg fra Tyskland.

Jeg vet det kommer til å bli en utfordring å spille på den, rent fysisk. Jeg vet det blir en utfordring psykisk også. Men den fysiske utfordringen fikk jeg erfare på kurset i Tyskland allerede. Det er mye krefter som er slått inn i gongen under tillagingen. Og det skal en del krefter til å bruke den, spesielt når man begynner med meditasjonene. Det gikk utover armene, kjenner det fortsatt. Derfor må det trening til, styrketrening. Håper jeg har viljestyrke til å begynne med det.

Men nå skal jeg først bli kjent med gongen, bare den kommer snart.

Mii leat fitnan doppe gos ráhkadit daid, Paiste fabrihkás Davvi Duiskkas, mii kundaliniyogastallit geat leat oahppamin čuojahit dainna. Čuojanas ii leat vel joavdan ruoktot munnje nu ahte in leat beassan hárjehallagoahtit vel. Mus lea gal nubbi mainna čuojahan go vuoiŋŋastit yogastaladettiin. Dan lean nuppi olbmo bokte diŋgon, in ge ieš viežžan dan. Danneii leat seamma dovdu dainna go dáinna ođđa mii dál lea jođus deike.

Dieđán ahte šaddá garra bargu go dal goŋŋameditašuvnnaid galggan čuojahit go galgá nu garrasit dearpat. Gieđat bávččagit. Ferten gievrut jus galggažan nagadit. Dovden jo doppe Duiskkas ahte dát šaddá geahččalus. Giehta lea bávččastan dan rájes. Lean geahččalan dainna nuppiin čuojahit, muhto ii oro riekta. Ollu fámut leat derpojuvvon čuojanassii ja galget leat ollu fámut oažžut čuojanasa luoitit daid fámuid nu ahte livčče midjiide ávkin. Danne ferten álget gievrudit iežan. Duođaid gievrudit. Vare jo livččii dan maŋe dáhttu ahte gillešin bargat dan.

Muhto dál lean vuos vuorddašeamen iežan goŋŋa besse oahpásmuvvat.